Menu


Forside
Personale
Her bor vi
Information
Børn
Vaccination
E-Ydelser
Nyheder
Links
Priser
Billeder

Sekretæren sidder i receptionen kl. 8-16, fredag til kl. 14.

Blodprøver kan tages efter aftale kl. 8.15-12.00 og 12.30-14.00. De fleste blodprøver kan tages her. Enkelte blodprøver kan ikke tåle forsendelse og skal tages på sygehuset. Hidtil har vi også kunnet tage blodprøver bestilt fra sygehus, men Region Midt har meddelt, at fra 1.7.2016 skal blodprøver bestilt fra sygehus også tages på sygehuslaboratoriet.

Der kan være pres på telefonlinierne især først på ugen. Der er køfunktion og vi tilstræber kort ventetid. Hvis du vil tale med en læge eller har behov for en akuttid samme dag, skal du ringe i telefontiden gerne kl. 8 og senest kl. 9. Ofte vil det være en sekretær, der tager telefonen, men lægen vil ofte kunne ringe tilbage kort efter. 

Elektronisk tidsbestilling er mulig for et begrænset antal tider.

E-mail konsultation: Kun spørgsmål, der kan besvares kort, længere redegørelser kan ikke forventes, kontakt os da venligst pr. telefon eller ved personlig konsultation. Svar indenfor 3 hverdage.

Elektronisk receptfornyelse vil blive ekspederet indenfor 2 dage.

Praksis har tutorfunktion i uddannelsen af alment praktiserende læger, og vi vil løbende have ansat læger for en periode af 6 måneder. Lægerne vil efterfølgende have en månedlig returdag, således at det er muligt at fortsætte et kontakt/kontrolforløb.

Vi har i perioder også lægestuderende fra Århus Universitet. Det er studerende på sidste semester af uddannelsen, der som led i faget Almen medicin er i praksis i 3 uger, hvor de til undervisnings- og eksamensbrug har videooptagede konsultationer superviseret af læge.

 

Vedr. Børneundersøgelse- og vaccinationsprogram se ”Børn

Vedr. Influenza/rejsevaccination se ”Vaccinationer

 

Handicapvenlig adgang

Handicaptoilet

Handicapparkering

 

 

 

 

 

 
 

 

 

  Lægerne Egevej | Egevej 7A | 8783 Hornsyld | Tlf. 75 68 74 33